Politisk Parloir - Arbog 2017

Dagens politiske debat dikteres pĺ den ene side af řkonomi, effektivisering og produktivitet, og pĺ den anden side af negative fřlelser, af mistillid og frygt. I denne bipolćre sump rĺber politikerne hřjt i blandt hverandre som i en břrnehave: Se og hřr mig! Medie-Megafonen er slĺet til, og det udbasunerede der danner grundlag for det politiske er żmistilliden til den andenż, til borgeren, til naboen, til flygtningen og den ansatte ... til lćreren, til dagplejemoderen, til lćgen, til politimanden og sygeplejersken. Og den dominante jargon lyder, at borgeren ikke gřr det godt nok, at dig og mig og vi to skal effektiviseres - sćrligt i den offentlige sektor, der den politiske magt er střrst. Ingen gřr noget tilfredsstillende, alle skal optimeres, i et menneskesyn der idémćssigt slćgter pĺ industrialiseringens fabrikshaller. Og tro mig, de var langt fra menneskevenlige. I dag skal den dydige borger producere: Sĺledes skal lćreren under fortsatte nedskćringer producerer den fremtidige mřnsterborger, produktivitetens soldat i samfundets nyttetjeneste, produktiviteten, der er blevet politikernes guldkalv og afgud; sĺledes skal lćgen producere mest mulig folkesundhed, sĺ dig og mig og vi to kan gĺ pĺ arbejde og haste řkonomiens hjul; sĺledes skal hjemmehjćlperen producere mest mulig renhed, pĺ mĺlt tid og taksameter, sĺ verdens materielle glans kan glinse blingbling og rekordrens. Det er kort sagt politikernes instrumentalisering af dig og mig og vi to, vort liv og levned. Og for at sikre dette sker som dikteret - i et menneskesyn af mistillid - har landets ledere og hĺndlangere indstiftet moderne tids slaveĺg: det totalitćre kontrolapparat, hvor dagplejemoderen skal dokumentere i stedet for at passe; hvor politimanden skal rapportere i stedet for at sikre gaden fred og orden; hvor lćgen skal registrere medicinudskrivninger og journalisere i stedet for at helbrede; hvor lćreren skal administrere og fřre logbog frem for at undervise. Det kan vćre nyttigt for BNP, men ej for menneskers liv og levned. Det kan vćre rentabelt for DJŘF, og syndikatets brřdre gnidder i fnidder deres eksistentielt smĺ hćnder. Men det er uheldssvangert for GNH (Gross National Happiness), det lykkemĺl som det lignende lille kongerige Bhutan har sat som alternativ til BNP, fokuserende bćredygtighed og indbyggernes mentale vel. Summa siger jeg: Tiden fordrer et nyt parti, »Dansk Tillid«, og dets genskrevne eventyr er Danmark - i tillid til dig! ... Afsćttet er etik, perspektivet 'det gode'.